

HVEM ER VI?
SUNWAY GROUP
Sunway Group driver flere forskellige specialrejsebureauer – hver specialiseret i sin egen niche til de kræsne og købestærke kunder.
Sunway Group stræber efter at være blandt de førende rejseudbydere i Skandinavien med en bred palette af specialrejser til kunder, der søger oplevelser ud over det sædvanlige.
HVEM ER VI?
BRANDS
RUBY REJSER holder til i Århus, men har gæster fra hele Norden. Med 45 år på bagen er vi specialister i ferier udenfor turismens hovedstrøg og sætter gerne et aktivt twist på vores ture.
Vi har rejser hele året: skiferier, vandreferier, cykelferier, cykelkrydstogter, nordlysrejser, kulturrejser og meget mere. Specielt for Ruby Rejser er også vores fællesrejser, hvor vi driver flere hoteller, og hvor gæsterne aktivt er en del af at få stedet til at fungere – det være sig både socialt og praktisk.
Vi er desuden til at finde på både det norske og svenske marked.
SEATRAVEL udlejer flodbåde i Europa og sejlbåde i hele verden.
Vi er specialister i bådudlejning til en bådferie, da vi bestrider en bred og unik viden omkring de forskellige former for ”ferie på vandet”. Vi er hovedagenter for nogle af verdens største bådudlejningsfirmaer, hvilket giver os adgang til mere end 2000 flodbåde i Europa og 3000 sejlbåde på verdensplan.
Vi er desuden til at finde på både det norske og svenske marked.
MAGIC TOURS er nøglen til Disneyland® Paris og Nordens førende arrangør af skræddersyede Disney-rejser. Som selected tour operator har Magic Tours været en fast del af Disneyland® Paris, siden de første gang slog portene op i 1992, og vores rolle som rejsebureau har i årenes løb udviklet sig til en trofast turorganisator, der hjælper dig med at finde lige præcis den rejse og det ophold, som du drømmer om. Ingen kender Disneyland® Paris bedre end os, og ingen er mere dedikerede til at give sine gæster en magisk oplevelse.
MARATHON TRAVEL CLUB er eksperter på løb. Vi er Danmarks største og mest dedikerede arrangør af pakkerejser til løb i hele verden, og igennem mere end 25 år har vi sendt glade løbere til de største og mest kendte løb over hele verden.
Vi står altid klar med tips, tricks og gode råd til din næste løbetur, og uanset om du er en garvet atlet eller nybegynder i løbeskoene, så kan vi finde en løberejse, der passer til dig.
TN INCOMING er et incoming rejsebureau med speciale i rundrejser til de nordiske lande og Baltikum.
Vi har mange års erfaring med at sammensætte pakkerejser for turoperatører. Vi har gode forbindelser i hele Norden og kan være behjælpelige med at skaffe priser, lave bookinger og håndtere alt det administrative arbejde. Vi samarbejder med alle de store hotelkæder, rederier og individuelle hoteller og kan derfor skræddersy komplette pakkerejser til alle slags rejsebureauer og turoperatører. Udover rejser til de nordiske lande har vi også mulighed for at assistere jer i resten af Europa og verden med de store oceangående skibe.
Vi ejer desuden også Tallink Silja, der er et rejsebureau med speciale i rejser med færge.
REJSERIET er specialister inden for grupperejser. Det hele startede i 1920 med en buslinje på Djursland, og der er sket meget siden da. Hos Rejseriet finder du alt fra firmature til seniorvenlige rejser. Uanset hvor rejsen går hen, er det nysgerrigheden, fællesskabet og den gode, personlige service, der er i højsædet.
Alle vores rejser kan skræddersys, så de passer til kundernes behov. Pris og kvalitet hænger sammen, hvorfor vores mål ikke er at lave de billigste rejser, men de bedste!
BRAVO TOURS er et dansk rejsebureau med hovedkontor i Herning. Selskabet blev stiftet i 1998 og er i dag Danmarks tredjestørste rejsebureau.
Bravo Tours sender gæster til hele verden og har dansktalende rejseledere på alle rejsemålene. Kundetilfredsheden er det parameter, der vægter allerhøjest. Selskabet gør en dyd ud af at agere, løse udfordringer og i sidste ende levere den bedst tænkelige service. For kun det bedste er godt nok.
Sunway Group er medejer af Bravo Tours.
SKIERS specialiserer sig indenfor skiinstruktøruddannelser og arbejder hårdt for at give uforglemmelige oplevelser på ski.
Vi sørger for, at kunderne får den bedste skilæreruddannelse, job efter endt uddannelse og de bedste forudsætninger for hele rejsen. Det er hos os muligt at tage en skilæreruddannelse i Østrig, Canada og Japan, hvor topkvalificerede og erfarne undervisere styrer forløbet.
Vi brænder for at hjælpe passionerede skiløbere, som gerne selv vil undervise og have pisten som deres andet hjem.
Sunway Group er medejer af Skiers.
TOP TOURS er et danskejet rejsebureau med mere end 18 års erfaring. Vi brænder for at hjælpe dig med at udleve din rejsedrøm, og vores destinationer byder på både kridhvide sandstrande og eventyrlige fortællinger. Vi skræddersyer rejsen, så den passer til dine behov.
Vi tilbyder et bredt udvalg af strandferier, krydstogter, rundrejser og Formel 1-rejser til hele verden – både til dig som vil rejse individuelt og i grupper.
Sunway Group er medejer af Top Tours.

SUNWAY TRAVEL PAX er et agilt e-commercesystem specialiseret til rejsebranchen. Gennem de seneste år, har vi arbejdet hårdt med at udvikle systemet, der i dag kan administrere alt fra oprettelse af rejser med online køb til håndtering af bookinger; lige fra første kundekontakt til kundens hjemkomst. Systemet varetager herunder al løbende informationsformidling til kunden via et automatiseret mailflow. Travel Pax er designet med fokus på at optimere sælgeres og administratorers arbejdsgange bl.a. ved at automatisere flere processer, der tidligere krævede tid og manuel behandling.
Da ingen rejser er ens, har Sunway Travel Pax valgt en gennemgående fleksibel opsætning, der gør det muligt at håndtere både individuelle rejser og gruppeture.
Med Travel Pax kan du desuden samle flere forskellige webshops i samme system. Det betyder, at oprettelsen og vedligeholdelsen af rejser, som skal vises på dine webshops, er centraliseret til ét sted. Dette muliggør at eksponere og sælge respektive rejser gennem flere salgskanaler og brands uden at øge antallet af vedligeholdelsespunkter.
Systemet er 100% ejet af Sunway Group og kan håndtere de fleste former for interne og eksterne API’er. Systemet kan samtidig tilgås på alle computere uden nødvendige eksterne installationer.
CVR: 31467861
Europaplads 16, 1. sal, 8000 Aarhus C
Om cookies
KONTAKT
Mads Bygballe Christiansen, CEO